Gå til hovedindhold

Hvad skal med videre til din nye bolig?

I takt med at livet udvikler sig, forandres behovet for bolig også. Nogle vælger at flytte til en bolig af samme størrelse, som måske er nemmere at holde eller bevæge sig i. Andre vælger at flytte til en mindre bolig, som er nemmere at overskue. Uanset hvilken boligforandring man står overfor, er der en række ting, man med fordel kan forberede sig på.

Wohlert fløjen

Når man flytter fra én bolig til en anden, opstår der et naturligt tidspunkt, hvor man med fordel kan overveje, hvordan man ønsker at indrette sit nye liv. Gennem livet støder der for de fleste mennesker flere og flere ting til, og det er ikke altid lige nemt at overskue det hele og skille sig af med noget. Især ikke det, der er knyttet til familie eller minder.

Skal man flytte til en mindre bolig, er det svært at komme uden om, at man er nødt til at prioritere. Men i virkeligheden bør det anses som en positiv ting, for langt de fleste mennesker vil have godt af en gang imellem at stille skarpt på, hvad der er mest betydningsfuldt at beholde. En sådan udvælgning kan nemlig skabe frihed. Følger man f.eks. med i et af tidens populære TV-programmer, kan det ligefrem være livsforandrende at få rydtet op og styr på det, der er vigtigt. Ens hjem bliver mere overskueligt og nemmere at have med at gøre, og man bliver ganske enkelt et gladere menneske af det.

Vores britiske medejer, Audley Group, har i mange år hjulpet mennesker med på bedst mulig vis at forberede sig på deres nye liv og skabe præcis de rammer, man ønsker at leve i, når man flytter ind i sin nye bolig. Ud fra den erfaring har vi samlet en række af de bedste råd til, hvordan man bedst forbereder sig og får det bedste ud af sit nye hjem.

  1. Læg en plan for det, der skal gøres, og overvej hvad du gerne vil have hjælp til

  2. Tag kun det bedste med videre - det, der gør dig glad i hverdagen

  3. Få en plantegning med rigtige størrelses- og lysforhold

  4. Tænk på, hvilken stil du gerne vil have, at dit nye hjem skal have

  5. Tegn dine eksisterende og/eller nye møbler ind på din plantegning - få evt. hjælp af en ekspert

  6. Overvej om dine børn eller andre kan få glæde af nogle af dine ting

  7. Sælg eller giv dine ting væk til f.eks. hjælpeorganisationer

  8. Husk alle dine ting med glæde, men fokusér på alt det gode, som du tog med videre

I Evia ønsker vi at skabe de bedste forudsætninger for et dejligt liv i en Evia bolig. Derfor følger der altid tilbud om eksperthjælp med i et køb af en nyopført bolig. Så kan du bruge ventetiden, mens vi bygger, på at planlægge dit nye hjem. Det kan forhåbentligt være med til at gøre forberedelsen lidt mere overskuelig og glæden ved din nye bolig endnu større.

Andre nyheder

Flere nyheder