Gå til hovedindhold

Den bolig, der passer dig

Vi bygger boliger i forskellige størrelser, så du kan vælge den størrelse, der passer bedst til dit behov. Fælles for dem er, at hver eneste kvadratmeter er gennemtænkt og optimalt udnyttet. Derfor får du mulighed for at vælge at bo lidt mindre og stadig have rum og plads nok til det liv, du ønsker at leve. 

Præcis hvilke størrelser og hvor mange boliger, vi bygger hvert sted, afhænger af grunden og omgivelserne. Vi bygger mellem 30 og 150 boliger hvert sted i forskellige størrelser fra 65m2 til 120 m2 typisk med 2 eller 3 værelser.

Alle boligerne vil som udgangspunkt have privat altan og/eller terrasse, og der vil være opbevaringsmulighed enten i boligen eller i kælder- eller loftsrum.

Klassisk og tidløst design

Fundamentet for Evias boliger er kvalitet og design. Boligerne vil være i høj kvalitet med udsøgte materialer og klassisk design, og vi har gjort os umage for at sikre, at der vil være en rød tråd mellem funktionalitet og æstetik.

Vi er også optaget af bæredygtighed. Nybyggeri certificeres til DGNG Guld, der sikrer, at der tænkes social-, økonomisk- og miljømæssig bæredygtighed ind, når vi bygger.

Mere om DGNB certificering

Nordisk natur og lys

Vores design udspringer af det nordiske lys og farver, der trækker referencer fra hav, landskaber, lys, sten og træ. Farvernes materialitet spiller smukt sammen med naturlige materialer, og trægulve med gulvvarme sikrer et godt indeklima og en høj komfort.

Målet er at skabe et eksklusivt udtryk, som i samspil med de særlige forhold og kendetegn ved et område sikrer, at vores byggeri er i tråd med omgivelserne og områdets historie.

Fremtidssikrede boliger

Når det gælder nybyggeri udformes både boligerne og fællesarealerne, så de lever op til PFAs seniorboligstandard, der er udviklet i samarbejde med Statens Byggeforskningsinstitut. Standarden er med til at skabe boliger, der understøtter et frit og uafhængigt liv, hele livet.

Evias boliger er fremtidssikrede. Det betyder, at de kan udvikle sig med de behov, der måtte opstå, så de kan skabe rammerne for høj livskvalitet uanset, hvad tiden må byde på af udfordringer. Køkken og badeværelse er f.eks. designet, så de kan tilpasses, og der kan eftermonteres hjælpemidler.

Rumfordelingen byder typisk på et smukt og praktisk køkkenalrum i forlængelse af stuen, og badeværelset placeres så vidt muligt i forlængelse af soveværelset. Køkkenet er funktionelt og velgennemtænkt, men mad til større selskaber kan med fordel laves i det fælles selskabslokale med tilhørende køkken.

Udearealer designes, så gangbesværede kan komme nemt omkring og få glæde af udendørsfaciliteterne.

Der er naturligvis elevatorer, men også plads på etagerne til et hvil for dem, der bruger trapperne som god motion.

Læs PFA Seniorboligstandard

Svar på dine spørgsmål

Hold dig opdateret med vores nyhedsbrev

Følg med i konceptet, vores kommende boliger og beliggenheder