Gå til hovedindhold
Bygninger med grønt område

Økonomien i en Evia bolig

Når du køber en Evia bolig, består økonomien af to dele: Prisen på din bolig og et servicebidrag, som kan betales på to forskellige måder.

Din ejerbolig, og evt. parkeringsplads, køber du til priser, der afspejler prisniveauet i lokalområdet.

Hver måned betaler du et servicebidrag, som giver dig adgang til alle faciliteter og fordele og sikrer, at alt er vedligeholdt og serviceret af Evias dygtige og professionelle medarbejdere. 

Hvis du ønsker en større grad af økonomisk frihed i hverdagen, kan du vælge at betale et lavere månedligt servicebidrag mod at betale en procentdel af din boligs salgspris, når den skal sælges. Den form for nedsparing er udbredt og populær i andre lande i Europa og verden, hvor der i længere tid har været fokus på at skabe mere økonomisk frihed og bedre muligheder for at nyde livet – hele livet.

Den model der passer dig

Størrelsen af dit månedlige servicebidrag afhænger af om du foretrækker at betale hele beløbet hver måned eller at nedspare i din bolig med 1% eller 2% (enkelte steder 1% eller 1,5%) af salgsprisen per år, du har boet i din bolig, når den skal sælges.

Hvis du vælger at betale 1% og sælger efter 10 år, skal du betale 10% af din salgspris til Evia, når din bolig sælges.

Vil du betale endnu mindre i servicebidrag om måneden, kan du vælge at betale 2% per år. Så skal du efter 10 år betale 20% af din salgspris til Evia.

Vælger du at nedspare, kan du maksimalt komme til at betale for 15 år, uanset hvilken procentmodel du vælger, og hvor længe du bliver boende. 

Stiger boligmarkedet som forventet, kan din boligs forventede værdistigning mere end dække din betaling til Evia, og du kan nyde livet uden at skulle have et stort beløb op af lommen hver måned. 

Der er selvfølgelig også en risiko for, at boligpriserne falder, men gør de det, deler Evia risikoen med dig.

Evia medarbejder forklarer økonomien

En grundig gennemgang

Uanset hvilken model du vælger, når du køber en Evia bolig, vil vores dygtige medarbejdere grundigt gennemgå økonomien med dig og evt. dine pårørende, så alle spørgsmål kan besvares, og der ikke er noget, der kommer bag på dig i det daglige, eller når boligen en gang skal sælges. 

Vi arbejder ikke med udefrakommende ejendomsmæglere, da det er vigtigt for os, at økonomien er helt åben og transparent, og at man som køber er indstillet på, at en Evia bolig er meget mere end en almindelig bolig.

Vi er ikke en almindelig ejendomsudvikler, som forsvinder, så snart boligerne er solgt. Vores team af dygtige og professionelle medarbejdere sørger for både service, drift og vedligehold og er til stede hver eneste dag.

Mand tager en lur på sofaen

En tryg og sikker økonomi

Ud over det månedlige servicebidrag betaler du udelukkende for dit forbrug af el, vand og varme, udgift til internet og evt. TV-pakke, indboforsikring og din boligs ejendomsskat samt for en evt. finansiering af din bolig via bank eller realkredit. På den måde får du en tryg og forudsigelig økonomi uden ubehagelige overraskelser eller uventede udgifter.

De specifikke priser på boliger og niveauet af servicebidrag afhænger af beliggenheden og størrelsen på de grunde, vi skal bygge på.

Så snart vi kan offentliggøre vores første Evia boliger, vil vi kunne vise konkrete eksempler på økonomien, og salget åbner, så snart vi går i gang med at bygge det første sted.

Du kan flytte ind i en Evia bolig, når du er 60 år eller derover.

Et solidt bagland

Evia er ejet af danske PFA og britiske Audley Group.

Audley har stor erfaring med både udvikling og drift af 'luxury retirement villages' og driver i dag 20 forskellige steder i England.

PFA investerer på vegne af de 1,3 millioner danskere, der har hele eller dele af deres pension hos PFA.

Et eventuelt overskud hos Evia kommer derfor pensionskunderne i Danmark til gode.

Hold dig opdateret med vores nyhedsbrev

Følg med i konceptet, vores kommende boliger og beliggenheder