Evia Living er en ny måde at bo på. Dit hjem er dit eget, men kedelig praktik og krævende vedligehold overlader du til os. Her kan du istedet bruge tiden på det, du har lyst til, og du kan få personlig og praktisk hjælp, når det passer dig. Hvis du har brug for det.
Du har dit eget hjem i et smukt og trygt område i attraktive omgivelser med godt naboskab. Du kan fortsætte livet, som du ønsker det, med familie og venner — og du kan møde nye mennesker. Hvis du vil.
Her har fællesskabet nemlig plads til, at man kan være sig selv.
Du får den fine udsigt for dig selv, og vi deles om den smukke gård og have, og om spa, pool, café, restaurant og meget mere — eller mindre. Det bestemmer du.
Dit hjem og din tid er din egen.
“Evia Living er et helt nyt koncept i Danmark. Vores mission er at skabe eksklusive boliger i attraktive omgivelser og mulighed for at leve livet, som det passer dig.”
Tilmeld dig nyhedsbrevet og vær blandt de første til at høre nyt og blive inviteret til informationsmøder.
Hos Evia kan vi tage hånd om alt det praktiske. Vi står klar, hvis du har brug for personlig og praktisk hjælp og strækker os langt for at opfylde dine ønsker. Der er bemanding hele døgnet, fordi tryghed er det allervigtigste, vi kan give dig og din familie. Vi står for vedligeholdelse, drift og alt midt imellem. Fra græsslåning til maling af facaden. Her passer vi nemlig på det hele – når det passer dig.
Evia er et samarbejde mellem danske PFA Pension og britiske Audley Group. Som kunde i PFA har du forkøbsret til en Evia bolig. Audley var de første til at introducere et eksklusivt serviceret boligtilbud for seniorer i England for mere end 20 år siden. Evia Living konceptet er baseret på Audleys mange års erfaring og bliver i Danmark tilpasset nordiske værdier og dansk kultur. Det vil blandt andet komme til udtryk i arkitektur og materialevalg.
“Vi er i PFA stolte af at være med til at tilbyde en helt ny eksklusiv kategori af boliger til seniorer. Vi ser flere og flere, der planlægger i god tid og efterspørger boliger, hvor de kan sammensætte det liv, de ønsker sig, og lade rammerne udvikle sig efter deres behov.”